MUSIK 09 AFLYST

MUSIK 09 AFLYST

 

Udvalget havde pga. det lave antal tilmeldte (ca. 75 deltagere) indstillet til HB, at Musik 09 ikke skulle gennemføres. HB godkendte indstillingen på lørdagens HB-møde. Musik 09 er aflyst.

 

Hvis de tilmeldte kredse er interesserede i at tage på tur/lejr med andre tilmeldte kredse, kan de kontakte forbundssekretær Maibrit B. Schmidt (landsdel6@FDF.dk) for at få en liste over tilmeldte kredse fra lokalområdet.

Der er også mulighed for at deltage på FDFs fællessommerlejr på FDF Friluftscenter Sletten fra den 11. - 18. juli – det er ugen efter, der skulle have været Musik 09. Den lejr kan I læse mere om i den seneste kredsforsendelse

 

Musik i FDF fremover

Det har vist sig, at et landsmusikstævne, som vi har kendt det i årtier, ikke passer til tidens ånd mere. Men modsat har der aldrig været så meget musik i FDF som i år, fx så er musik-grupperne på seniorkurserne fuldt besat, orkesterudvalget afholdt et stort koncertstævne i foråret og ikke mindst seniorfestivalen til september.

 

Det er derfor glædeligt, at FDF allerede i foråret har taget initiativ til at evaluere musikarbejdet. Det arbejde vil sikkert pege på initiativer, der kan fremme musikken på tværs af musikgrene og måske udvide musikbegrebet i FDF til også at rumme nye genrer.

 



På vegne af udvalget bag FDF Musik 2009

Hans-Jørn Riis, formand

hjriis@FDF.dk, 86 81 67 37